er fra Øst. Det samme gjentager sig i Fortællingen om Haakon Jarls Daab: denne „sker paa Morsø, han drager derpaa tilbage til sine Skibe længer ude i Fjorden og sætter tilhavs ud i – Kattegat; og dette falder i den Grad af sig selv, at det blot er af Sammenhængen dette fremgaar. Altsaa overalt hidindtil har Snorre vist, at han har den Forestilling, at Fjorden gaar ind Jylland fra Øst, og da han ingensteds gjør opmærksom faa, at den er eller har været et aabent Sund, maa man slutte, at havn ikke vidste noget derom. Thi derom kan der jo ingen Tvivl være, at fjörðr i Oldsproget betyder “en ind i Landet gaaende, smalere Havarm“, og aldrig i Litteraturen bruges om andet end virkelige Fjorde. Baade de gamle og de nyere Nordboer har fastholdt denne Betydning af Fjord, selv om de kunde overføre Navnet paa Farvand med Fjordkarakter som Pettlandsfjörðr ved Skotland eller det nyere “Vestfjorden“ i Nordland, eller endog paa langstrakte Indsøer som Randsfjorden eller Glafsfjorden. Pettlandsfjorden synes at være det eneste gamle Stedsnavn, hvor denne Analogi har raadet; Navnet er vel fra 9de Aarhundrede. Limfjordens Navn er vistnok meget ældre, men det er rimeligst at antage, at den har faaet det, mens den var lukket i Vest, altsaa var en Fjord.
Vi skal efter dette se paa Snorres Beretning om Haralds Tog ind i Limfjorden, der har vakt saa megen Splid.[1] Det er særeget for denne Beretning, at ingen af Snorres Forgjængere kjender den, hverken de kortere Kongehistorier (Thjodrek, Ágrip) eller de længere islandske Sagasamlinger
- ↑ Hskr. Side 690–91.
