en station paa Reisen hid. Derved kom han til i al Uskyldighed at flytte Thjod til Østkysten af Jylland og foraarsage nyere Historikere meget Hovedbrud for atter at faa Rede i Fortællingen.
Sammenligner man hermed Snorres Fremstilling, vil det sees, at hans Kundskaber ikke strakte sig stort længer end hans Forgjængeres. Ogsaa hos ham seiler Kong Harald “søndenfor Skagen“, “syd forbi Thjod“ og “helt syd til Hedeby“ med samme Citater af Thorleik og Stuv – altsaa ogsaa Snorre taler her kun om Jyllands Østkyst. Dog har han – som man kunde vente – gjort betydelige Forbedringer; thi vistnok foregaar ogsaa Hjemreisen “nord langs Thjod“, men han sparer dog Nordmændene for at komme fra Thjod “østenfor Limfjord“ og deretter drive tilbage helt ned til Samsø; hos Snorre seiler de fra Thjod “nord langs Vendelskage“, men blir saa drevet over til Læsø (ikke til Samsø). Dette er ganske vist en stor Forbedring – hvis Aarsag er aabenbar –, men Thjod er bleven staaende for at vise, at der er endnu mange Steder i Kongesagaerne, som trænger til Revision.
For at bestemme hvordan Snorre har tænkt sig Limfjorden, gjør vi rettest i at bese de Steder, hvor han ellers omtaler denne og dens Udseende. I Ynglingasaga nævnes den to Gange: den svenske Kong Jørund “drog en Sommer med sin Flaade til Danmark, herjede paa Jylland og for om Høsten ind i Limfjorden og herjede“ o. s. v.; hans Sønnesønssøn Kong Ottar seiler ligeledes fra Øresund “syd“ til Jylland, lægger ind i Limfjorden og herjer paa “Vendel“. Paa disse Steder forudsættes det som bekjendt, uden at det udtrykkelig nævnes, at Fjorden kun har et Indløb og dette
