sig en svær mængde kreaturer og er belæsset med mangeslags husgeraad. De udstøder høilydte klager og driver paa hverandre. Efter dem kommer en nok gravere, der bærer femti baarer, og paa hver af baarerne sidder en afskylig dværg med et umaadeligt hoved af form som en tønde. Et ondt menneske, der fylder luften med vilde hyl, sidder bundet til en stor træstamme, som to mørke æthiopere bærer paa sine skuldre. En gyselig djævel sidder overskrævs paa manden og flænger op ryg og sider paa ham med gloende klør. Derpaa kommer en utallig rytterskare, helt og holdent bestaaende af syndige kvinder. Hvert øieblik løfter vinden deres luftige legeme en alen op fra hesten og lader dem derpaa pludselig falde ned igjen paa den med glødende spiger besatte sadel. Efter rytterskerne følger en flok geistlige af alle grader, og paa dem igjen en fra fod til isse bevæbnet hær af ryttere paa svære heste og med sorte, udfoldede faner. Med en af disse ryttere fører presten en samtale, som det her er unødvendigt at anføre. Krønikeskriveren Orderico forsikrer, at han har hørt hele beretningen af hans egen mund.
I den efter St. Johannes benævte apokalypse læser man, at de fordømtes pine skal vare i evighed, skal aldrig, ved dag eller ved nat blive lindret, og kirkeforfatterne forsikrer enstemmig, at Gud har forladt og forglemt de fordømte. St. Bernando siger i en af sine prædikener udtrykkelig, at i helvede gives
