Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/48

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest

38

CHRISTOFER COLUMBUS.

han i Ærgrelse Portugal og tog sine Planer med sig; det ser ud til, at han flygtede i stor Hast, rimeligvis af Frygt for at blive holdt tilbage, og at han forlod Hustru og Børn. Sin Hustru saa han aldrig igjen, hun døde nogle Aar senere og blev begravet i sin Families Gravsted i Lissabon, og et eller flere Børn døde med hende; den gjenlevende Søn, Diego, enten fulgte med sin Fader eller kom ialfald nogle Aar senere til sin Fader. Columbus efterlod ogsaa adskillig Gjæld i Portugal, nemlig hos flere italienske Kjøbmænd i Lissabon, og denne Gjæld ser man har i senere Tid hvilet tungt paa ham, thi i sit Testament nævner han de Summer, han skyldte, og beder sin Søn Diego at tilfredsstille Kreditorernes Arvinger.

I 1484 eller Begyndelsen af 1485 naaede Columbus over Grænsen til Castilien; hans Hensigt var nu at forsøge, om ikke Castilien var mere villigt til at befordre hans Planer, som han fremdeles holdt fast ved. Han kunde have Anledning til at haabe Støtte i Castilien, thi Castilianerne havde allerede længe med Misundelse seet paa Portugisernes Udvidelser langs Afrikas Kyst og var endog paa et enkelt Punkt optraadt som heldige Konkurrenter. Den franske Adelsmand Jean de Bethencourt havde i Aarene efter 1402 under castilisk Flag sat sig fast paa de canariske Øer og bemægtigede sig nogle af disse; skjønt ogsaa Portugiserne under Prins Henrik søgte at hævde Canarierne for sig og derved kom i Strid med Castilien, endte denne Strid dog med, at Øerne i 1479 afstodes helt til Castilien, og i de følgende Aar blev de vestlige af de canariske Øer helt undertvungne under Castilien (vi vil senere se, at Canarierne blev Udgangspunkt for Oceanfærderne). Desuden var Castiliens Stjerne i Stigen derved, at det netop i samme Aar (1479) var forenet med det mægtige aragonisk-siciliske Rige, idet Arvingen af Aragonien Ferdinand havde ægtet Dronningen i Castilien Isabella og saaledes fremkaldt den Forening, som siden blev Grundlag for det store spanske Monarki; det nye Rige havde allerede udviklet en hidtil ukjendt Styrke ved at begynde den store Udryddelseskamp mod Maurerne i Sydspanien og havde saaledes strax vist sin Evne til store Initiativer.