Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/49

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest
VI.
COLUMBUS I CASTILIEN.

Allerede Samtiden dømte meget forskjelligt om Columbus’s Karakter og Personlighed, og modsatte Opfatninger har været hævdede lige til den nyeste Tid, idet mange endnu i ham ser en profetisk Seer, ja næsten en Helgen, medens andre betragter ham som den snedigt beregnende Eventyrer, der stjal Toscanelli’s Planer for selv at vinde Berømmelse og Rigdomme. Hans Karakter synes ogsaa at have indeholdt mærkelige Modsætninger. Han er paa engang en nøgtern og samvittighedsfuld Iagttager og et fantasifuldt Stemningsmenneske (»en fantastisk Sværmer«, som en samtidig Portugiser kalder ham). Som Geograf og Sømand er han vant til at iagttage Naturen og Omgivelserne, og hans skarpe Observationsevne har altid været erkjendt; men paa samme Tid kan han af sine Forhaabninger lokkes til Overdrivelser — ogsaa i sine Naturskildringer —, som gaar stærkt ud over Sandhedens Grænser. Hans Tillid til Toscanelli’s Projekt forbinder sig med hans Selvsikkerhed som erfaren Sømand og hans personlige religiøse Følelse til en fast Tro paa, at han har en særlig guddommelig Mission, og det bliver da at bringe Kristendommen til Indien; men han kræver ogsaa at vinde Rigdomme for sig selv og for den Fyrste, som vil udruste ham, og han stiller endog disse Fordringer i Forgrunden. Hans Energi og Selvtillid bøiede uvilkaarligt mange til at slutte sig til ham, og gav ham Evne til at lede store Fore-