Side:Columbus og Amerikas opdagelse.djvu/47

Fra Wikikilden
Gå til: navigasjon, søk
Denne siden er korrekturlest

37

COLUMBUS I PORTUGAL. TOSCANELLI.

er bleven forstaaet, og at Reisen er bleven ikke blot mulig, men sikker, saasandt som den vil blive til Hæder og uvurderlig Vinding og herlig Berømmelse blandt alle kristne Folk. I kan ikke fatte hele dens Betydning undtagen af virkelig Erfaring eller uden saa fyldig og nøiagtig Underretning, som jeg har havt fra fremragende og lærde Mænd, som er komne fra disse Steder til det romerske Hof, og fra ansete Kjøbmænd, som har drevet Handel i lang Tid i de Egne. Naar en saadan Reise udføres, vil man komme til mægtige Kongeriger og til rige og ædle Stæder og Landsdele, fulde af alleslags, for os ønskelige Varer, nemlig alle Sorter Krydderier og Juveler i stor Overflod. Den vil ogsaa være fordelagtig for Konger og Fyrster der, som er ivrige efter at drive Handel og knytte Forbund med de Kristne i vore Lande og efter at modtage Undervisning af lærde Mænd her, saavel i Religion som i alle Arter af Viden. Af disse Grunde og af mange andre, som kunde nævnes, undrer jeg mig ikke over, at I, en Mand af stor Dristighed, eller det hele portugisiske Folk, som stadig har havt udmærkede Mænd til saadanne Foretagender, nu er optændte af Iver for den nævnte Reise.« Heller ikke dette Brev er i Copien dateret, saa at vi ikke kan vide, naar Columbus har sendt sit andet Brev til Toscanelli. Af Svaret synes at fremgaa, at Columbus tror at have faaet Løfte om Planens Realisation; men isaafald er hans Haab skuffet, hvad enten han har ventet Støtte af private eller af Staten. Thi da Columbus kom offentlig frem med sit Forslag i Portugal, vakte han kun Modsigelse; de fleste var enige om, at en slig Seilads var umulig at vove, nogle mente ogsaa (hvad der var rigtigt), at Columbus regnede Afstandene altfor korte. Den portugisiske Konge lod Forslaget 1484 forelægge for den astronomiske Junta, hvor de fleste var imod Planen. Ellers synes det, som om den stærkeste Indvending bestod i, at Columbus stillede store Fordringer paa Forleninger og Hædersbevisninger — hvis Planen lykkedes. Portugiserne brugte nok at give opdagede Øer eller kortere Landstrækninger i Afrika i Len til Opdagere; men Columbus krævede Forlening af store Riger og Verdensdele! Modstanderne foreslog derfor Kongen, at han skulde i al Hemmelighed sende et Skib afsted ud i det vestlige Ocean efter Columbus’s Plan, men uden ham selv. Dette skede; — men de portugisiske Sømænd, som ikke var Oceanfarere, tabte Modet efter faa Dages Søreise og vendte hjem med den Besked, at der intet var at finde. Da Columbus mærkede, hvad han havde været udsat for, forlod