bekom nogle fanger. Om lørdagen begyndte de svenske at fare over elven og at føre de syge til stene og Skaanes. Imidlertid borttoges fæet fra almuen og deres korn udtræsket og borttagen, 1 kvie for fire caroliner og 1 tønde byg for 3½ carolin, hestene ligeledes borttagen, thi mange svenske heste vare bortdøde. Orderne gik, ligesom de svenske par force skulde drage til byen og gaa Langstenen og Christianssten forbi, dog mange officerer gruede ved dette tog, og andre mente, at den segn var kun et paafund, men at marschen skulde blive hjemad.
Tirsdagen og onsdagen den 8de og 9de november marscherede de sterkt over elven og skulde den aften allesammen være paa den søndre side. Generalmajor Zöge, som laa paa Houg, skulde ligge paa Rinden. De af almuen, som vare hjemme, og hvis mænd vare af krigsstaten, skulde faa betaling for deres korn og fæ, men de andre slet intet, og sagdes, at to gaarde i Værdalen var opbrændte, fordi mændene havde skudt heste ihjel for rytterne, som ville male ved Ulvilden. Jeg mistede 8 heste, 10 slagt, 5 tønder havre, 9 à 10 tdr. byg og andet mere, som jeg bekom slet betaling for.
Tirsdagen den 15de november flyttede kavalleriet, som laa søndenfor elven, sig nord over elven til Stukindsletten, og infanteriet laa paa Boldgaardsletten, hvor der dagligen bortdøde af helsinge-regimentet. Hvorhen den bortdragende arme har vendt sig, kunde ingen faa at vide.
Onsdagen, torsdagen og fredagen var regnveir og elven blev stor og strømmen strid. Imidlertid huserede de svenske efter eget behag med træskning, slagteri og røven.
Fredagen den 18de kom Jon Fæby hjem og havde
