elven og blev et stort studs iblandt dem, og saa man siden paa denne side ganske faa svenske udi 2 Dage. Men onsdagen mod aftenen kom general Oxkul[1] fra Nes med 2 kompagnier ryttere og et par kompagnier fodfolk, som leirede sig om natten paa Stiklestad, og morgenen derefter drog ud efter bygden og fra Nordberg bekom ledsagere over Heiet til Røren. Om aftenen kom oberstløitnant Blansborg, som er en general-kvartermester, tilbage med 20 ryttere og tog logement paa Birknæs om natten.
Fredagen om middagen var generalmajor Oxkul her og siden andre, generalkvartermesteren, konduktør Junge o. s. v. Om lørdagen blev indkvarteret de svenske nordenfor elven. Generalmajor Bengt Fabian Zöge bekom logement paa Houg med sin vagt til 30 heste sterk. Krigsfiskalen kom til prestegaarden alene med en hest, men dagligen overløb af officerer, som fakkede paa alt det, som til underholdning er fornødent. 18 tærskere paa Haug afløste hinanden i 2 dage.
Onsdag den 2den november kom generaladjutant Marcks[2] fra den svenske konge. Samme dag maatte mine egne tærske mere til generalmajor Zögens fornødenhed, havre paa øverloven .... (uforstaaeligt).
Den 4de november efter generalkvartermesterens og overkrigskommissairens paastand kom igjen tolv svenske trøskere af fodfolk til Haug og træskede paa nederloven. Forrige dag generalløitnant Armfeldt paa parti mod de norske ved forhugningen paa Heyet,[3]
