været med den svenske arme til Stjørdalen. De svenske var dragne til fjelds udi øvre Markebygden i Skognen og saaledes gaaet Langstenen forbi og udi Stjørdalen bekom den, som ledsagede dem ad Mostadmarken forbi Gevingaasen ned til Strinden. Efter den tid har vi ingen visse tidender havt om dem. Imidlertid begyndte de herværende svenske at trække sig ned til Folloen og efter et par dage igjen op ovenfor Holmlien, lod reparere kværnene ved Ulvilden og malede det udterskede korn.
Den 1ste november lod sig anse, ligesom de skulde have noget besynderligt for sig, efterdi de ikke tillod nogen enten at komme udefter eller opad dalen. Det skede aleneste almuen til bedste, at ikke nogen maroderer skulde gjøre nogen fortræd.
Den 1ste december har et parti svenske fra fjeldet af indbrudt paa Snaasen, og vel muligt er det dem, som convoierede de svenskes bagage over fjeldet til Duve og skulde hente proviant, nemlig oberstløitnant Jungen, ritmester Armfeldt etc.
Den 6te december vare de svenske fra Skaanes med 12 baade paa Røren at hente proviant. Samme dag hørtes meget skyden og trommeslag paa Skaanes og dagen efter paa Skaanes og Stene, som mentes være frydetegn over en seier paa de svenskes side. Derefter hørtes det, at de svenske var gangne over Nidar-aaen ved Leren og havde slaget de norske dragoner, som flyede og blev forfulgte ad Røros.
Den 7de indbrød de svenske fra Snaasen af indi Værdalen i Sparboen med oberstløitnant Jungen, og den 10de drog major Enberg fra Værdalen gjennem Leksdalen til Sparboen med et parti. 60 ryttere og 50 soldater kom søndenfra over elven forbi prestegaarden
