Da Winden den strenge, der dog lidt forlænge regjerede sterk,
fik ring i sin næse, lod af med at blæse og drive hofverk.
Det er jo førre hørt, at strenge herrer ikke
regjerer længe, saa gik det og nu til prikke,
da Winden, som iaar saa streng regjering drev,
af embed sat med hast imod forhaabning blev;
man skulde frygtet for, den wind med alle havde
snart ruineret hver i landet; thi den lav’de
det saa med nogen hver, som det blev engang sagt,
sat bedre lande var tilforne ødelagt».
Det er vel vist og sandt, at vind og høie vande,
besynderlig orkan og Vesterhavet, lande,
som mere frugtbar var, i grund har ødelagt,
end dette, som man ved, ikkun er meget svagt.
Dog det var kun slet trøst, som bonden da fik høre!
Men glæden blev des meer, da man maatt’ siden spørge,
at vinden lagdes ned, og der blev given bod;
thi fryded sig gemen, mens andre flade stod.
Fra strenge haarde vind, fra vandflods sterke strømme
bevare Gud os vel, at de ei oversvømme
vort land og vores hus; jeg men’ uaar, ufred
og andre plager fler’; men giv os dagligt brød!
27de juli 1718 optog soldaterne af livkompagniet en maaneds kost; thi kundskab var indkommen, at de svenske begyndte at gjøre broer paa fjeldet, og vare ved Stallkjernsstuen 6000 mand, til hvilke ventedes 3000 finner. Disse tidender forøgedes hver dag og sagdes omsider de svenske at være forøget til 18000, som førte med sig et stort artilleri, hvoriblandt nogle stykker droges af 6 heste. Herover forsterkedes vagterne ved Stene, Elnes, Buran og i Stjørdalen og Snaasen indtil
