søndagen den 4de september, da kundskab indkom, at de svenske havde avanceret til Skalstuevandet og nærmede sig mere og mere imod Sul, hvorfor livkompagniet opbrød og mand af hus blev opbudt. 4 kompagnier dragoner, 4 kompagnier af Storms regiment foruden de kompagnier af Meissners regiment samledes paa Stene. Kaptein Mangelsen med 70 mand patruljerede og kom tirsdags aften sent igjen med kundskab om de svenskes nærværelse ½ mil nær Sul. Derefter saaes fienden nordenfor Færsvandet og patruljerede sterkt indtil Buran og Skjelstadmarken, saa man vidste ikke, hvor han agtede at indbryde, hvorfor det stjørdalske dragon- og soldat-kompagni sendtes til Stjørdalen, major Gedde med de sparboeske og en del af livkompagniets dragoner og soldater ved Buran, og alle passerne i Værdalen blev besatte og gjort forhugninger ved Indalen, Tromsdalen og Kvernmoen. Men ved Tromsdalsbroen var sat en liden vagt af soldater og nogle værdalske dragoner. Søndags aften den ute september efter general Buddes befaling tændtes vetterne og fienden saaes paa Medieaasen. Men mandagen den 1ste september indbrød fienden til hest og fods ved Tromsdalsbroen, afslog vagten og rykkede hastig frem og opstillede sig paa Levringen ved middagstider, hvorover alle passerne blev forladte og var undflyede, hvorhen hver bedst kunde. Qvæ vidi, scio.[1]
Tirsdagen begrov fienden dem, som var døde paa pladsen. Hvor mange der var faldne af de svenske, kunde man ikke faa at vide (naturligvis flere end af vore). Men de fleste af vore var værdalinger. Onsdagen den 14de blev ved Arne Mønnes tilbragt mig
- ↑ Qvæ vidi, scio – jeg har selv seet det.
