Presten Thomas Jenssøn Collins optegnelser om svenskerne i Værdalen 1718.
O Gud du dig forbarme
i denne vanskelig tid
over os usl’ og arme.
som paa dig sætter lid.
Lad os dog ei
af fienden slet berøves,
men lad ham selv bedrøves
og fare bort sin vei.
Den 19de april 1716 lod en svensk patrulje paa 30 mand sig se ved Sullien, som forvoldte et stort opstuds.
Den 22de april. En svensk patrulje paa 50 mand har ved Meraker borttaget nogle bønder og en soldat, som var henne at brænde tjære. Bønderne skal igjen være løsladte, men soldaten fastholden. Dette forvoldte, at fra Stene skanse skal igjen være udsendt en patrulje paa 30 mand for at gaa til Dufved og gjøre der igjen allarm. Denne patrulje kom igjen og havde ikkun været til Midstuen. Den havde set saa mange svenske som marekatte.
Mandags morgen den 14de marts 1718 var et stort opstuds formedelst en tidende fra Snaasen, at de svenske skulde være udi anmarsch og ad tvende veie have den 9de marts opbrudt fra Frøsøen. Oberst Reichwein[2] lod indpakke sit tøi for at bortføres.
- ↑ Hoc votum etc. – Denne bøn faldt visselig ikke til jorden.
- ↑ Den velbaarne herre, som for et mord maatte rømme fra Kristiania og begive sig ud til de franske, hvor han som en volontør opholdt sig ved armadien og avancerede til løitnants charge, indtil han bekom pardon og turde begive sig igjen til Norge, blev anno 1700 antagen til at være kaptein over
