skydsede han ham paa porten. Kapteinen blev rasende over denne medfart og vilde ind i stuen igjen, men fandt døren stængt. Han sneg sig nu flere gange rundt huset og fik endelig øie paa studenten, som stod ved et vindu med ryggen vendt ud ad. Allesguts griber sit sværd og støder det i livet paa sin modstander, saa denne synker død om. Det synes, som den drukne morder straks blev ædru; han greb øieblikkelig flugten og vilde søge at naa den svenske grænse. De opblødte veie lagde ham imidlertid hindringer i veien; da han var kommen til den et par mile fra Røros liggende gaard Brækken, hvor veien over Rutefjeld bøier ind i Sverige, blev han indhentet af retfærdighedens tjenere. Han førtes som fange til Throndhjem, stilledes for en krigsret og dømtes af denne til at miste sin høire haand og halshugges. Han ansøgte forgjeves om benaadning; dog blev hans straf ved kongelig resolution forandret derhen, at han skulde skydes i al stilhed, hvorpaa hans lig maatte begraves i kristen jord. Han førtes nu ud til Munkholmen, hvor han d. 30te august samme aar med ro og fasthed gik døden imøde. Efter eksekutionen blev hans legeme uden procession jordet paa Lade kirkegaard.
Melchioris Augustini Ortus et occasus rerum Nidarosiensium ab anno 1706. I en skrivelse af 5te juni 1706 fra stiftamtmand Iver von Ahnen til vicestatholder Fr. v. Gabel heder det: »Capitaine Allesguts, som stak en studenter ihjel i Orkedals prestegaard næstleden 3die pintsedag, haver tvende af Røros faaet fat paa ved grænserne ovenfor Røros, hvor han haver lagt sig ned at sove med tømmen i haanden. Havde han redet et par mile længere, havde han for det første været fri.
