Herfor fik hr. Michel skylden, da han havde ladet taget borttage af det sædvanlige arresthus, fordi almuen under gudstjenesten pleiede at have tilhold her med drik og fylderi: Han lovede vistnok at lægge taget paa igjen; men dette skede aldrig. Hr. Michel døde i vinteren 1726–27. Af hans mange børn blev en datter, Maren, gift med hans eftermand i embedet Simon Kildal. De øvrige børn synes at være gaaede-over i bondestanden og have søgt et tarveligt udkomme ved fiskeri (Tromsøposten f. 4de oktober 1884). Endnu skal der i Karlsø og Skjervø leve efterkommere af ham.
Ladegaardsøen hørte ligesom flere andre øer i
Kristianiafjorden under Akershus slot og var særlig henlagt
til statholdernes husholdning. Disse havde derfor
gjort sig megen umag for at hegne og frede om den
og betragtede den ganske som et lyststed og en vildthave.
Hertil var øen fortrinlig skikket. Den var endnu
ikke landfast, og den var bevokset med meget god
skog, der efter sigende skulde bestaa saa godt som udelukkende
af mastetræer. Om vinteren, da jagten foregik
som skarpest, søgte harer og ræve i stort antal
over isen til dette fredlyste sted, hvor de saa holdt til
sommeren over og maatte tjene statholderen og hans
jægere til nytte og underholdning. Naar de danske
konger engang imellem gjestede Akershus, var Ladegaardsøen
derfor gjerne det sted, hvor de ved jagtens
glæder søgte at rekreere sig. Der var gjort alt muligt
for at holde øen i sin oprindelige naturtilstand, og
kastede fæstningens kommandanter end ofte graadige
øine paa det skjønne trævirke, som der fandtes, maatte
