han end vilde blive bryd med slig besvær, tage hende i varetægtsarrest.
Den 14de decbr. s. a. androg Skjelderup sagen for vicestatholder Fredrik von Gabel; aaret efter blev det bestemt, at sagen skulde forfølges. Men først den 25de november 1710 faldt der overhofretsdom for, at pigen i henhold til den norske lovs 6te bogs 8de kap. 8de art. skulde miste sin hals og hendes hoved sættes paa stage, – den samme dom, som allerede 10 aar før skulde have været eksekveret. Fogdens regnskaber for 1715–16 udviser og, at retfærdighedens sverd, som saa længe havde hængt truende over den arme misdæderskes hoved, nu faldt ned og gav hende naadehugget – altsaa 13, 14 aar efter, at henrettelsen skulde have fundet sted.
Fremstillet efter akterne, der dels findes iblandt norske indlægge for aarene 1703–14, dels er indtagen i Senjens provstisjustitsprotokol, dels i Throndhjems kapitelsbog, og endelig i overhofrettens protokol for 1710. I Hammonds bog om den nordiske mission (Kjøbenhavn 1787) faar hr. Michel Hegelund et daarligt skudsmaal for den vrangvillie, han udviste mod missionen og missionærerne, og i de bevarede breve fra Thomas v. Westen til missions-kollegiet kan denne ikke male hr. Michel og hans menighed med tilstrækkelig merke farver. Man tør vistnok antage, at saa er skeet med fuldstændig føie; men der findes paa den anden side ogsaa vidnesbyrd om, at hr. Michel til trods for den yderlige fattigdom, hvori han var stedt, viste en hjælpsomhed mod medlemmerne af sin menighed, som man mindst skulde have tiltroet ham. Ligeoverfor den verdslige øvrighed viste han sig ofte brysom nok, dels ved de foranstaltninger, han paa egen haand foretog, dels ved at han opkastede sig til forsvarer for dem af sin menighed, som var komne i rettens klør. I 1722 hændte det, at en kvænpige af hans menighed ved navn Kirsten Larsdatter, der havde født i dølgsmaal ude paa marken og ved vanrøgt forvoldt barnets død, blev dømt til halshugning, Hun fandt imidlertid anledning til at rømme fra arresten, da ingen passede paa hende.
