nummet af hans høiærværdighed superintendentens skrivelse af dato den 30te august, at bemeldte hr. Michel har faaet frikjendelsesdom af overdommere».
«Men hvorledes gik det den stakkels forbryderske?» vil man maaske spørge.
Samtidig med, at hr. Michel blev suspenderet, blev der udfærdiget ordre om, at hendes sag skulde paa- kjendes af overhofretten. Men det var ligesom alt havde sammensvoret sig for at lægge hindringer iveien for dens hurtige fremme. Straks efter aktionsordrens udfærdigelse afgik amtmand Heideman ved døden, og hans efterfølger Fredrik Spledt blev heller ikke mange maaneder gammel i embedet, saa intet blev foretaget ved sagen.
Først i aaret 1705, da amtmand Ove Skjelderup besøgte thingene i Tromsø fogderi, presenterede hr. Michel, som hidtil havde havt Anne Larsdatter i sit brød, hende for retten og bad om, at han maatte være forskaanet for at beholde hende i sin varetægt. Presten var nu nemlig bleven saa forarmet, at han maatte indskrænke sit tjenerhold til det mindst mulige. Hertil kom ogsaa, at der herskede almindelig nød over hele Nordlandene.
Amtmanden spurgte delinkventinden, om hun vilde appellere dommen? Hun erklærede, at det var hendes ønske, og nu maatte lensmanden paa stedet, saa nødig
