vei. Men da ligfølget var kommen til en klippeblok,
som ligger straks søndenfor Langlien og endnu den
dag idag kaldes Henningstenen, stoppede hesten op og
lod sig ikke føre videre. Det var nok Michael, som
voldte det; thi han var netop paa veien nordover, og
da han ikke likte, man drog i vei uden ham, tvang
han paa denne vis følget til at vente, hvad enten det
vilde eller ikke.
De fleste af disse sagn er mig fortalte af Børge Hakloen og opsidderen paa gaarden Bonna i Nordmarken. Efter hvad man i Nordmarken vil vide, skal der i nærheden af Maridalens kirke have staaet et kloster (d. v. s. et hospitium), hvis stene skal være anvendte til opførelsen af dæmningen ved gaarden Brække. Naar Maridalsvandets vandstand er ualmindelig lav, som tilfældet var for en længere række af aar tilbage, har man paa en ør udenfor gaarden Kirkeby kunnet se resterne af klosterets grundmure. Det er sandsynligvis dette sagn, som i sin tid foranledigede Bernt Moe (Norsk Penning-Magazin f. 1835) til at henlægge Mariskogs kloster til denne egn, skjønt dette kun er den norske benævnelse paa klosteret i Dragsmark. – En begivenhed fra nyere tid, som endnu staar levende for. Nordmarkens befolknings minde, er den voldsomme orkan, som den 7de–9de mai 1832 herjede disse trakter og hvoraf der findes en skildring i Bernh. Herres «en jægers erindringer», Kristiania 1874, s. 77.
Paa gaarden Haakenstadenget i Lynner anneks
paa Hadeland laa der den tid, «slaget stod paa Norderhov«,
i vuggen et guttebarn, som i daaben havde
faaet navnet Peder. Hans fader, som nedstammede
fra de indvandrede østfinner, havde længe tjent som
