omrørte Gullik sundmand formedelst sin armods skyld ei skulde udgive nogen kongesigt for samme slagsmaal, haver han sig idag for retten forpligtet med haandsrækkelse til kongl. maj.ts foged, at han efter den høie øvrighed anordning efter denne dag skal afværge og have tilsyn med alle fremmede og udbygdes fanter, som ei haver rigtig pas og beskeden at fare med, at levere baade dennem og deres medhavende tøi til lensmanden, at derpaa siden kan hændes dom efter den høie øvrigheds anordning, til hvilken antastelse almuen lovede at gjøre hannem bistand. Og dersom han herudi findes forsømmelig, skal dette slagsmaal staa hannem aabent for og ikke komme hannem til forsvar eller befrielse». Da Gullik sundmand ikke senere ses at være stevnet for det slag, han havde givet fanten, tør man vel antage, at han har røgtet sin bestilling nogenlunde tilfredsstillende.
Søndre Gudbrandsdalens retsprotokol f. 1664 (10 febr). Om en stodderkonge paa Søndmøre fra en noget senere tid se Daae, norske bygdesagn I, 159 (2den udg.).
Fra det 16de til udgangen af det 17de aarhundrede foregik der til de svenske og norske grænselandskaber en meget sterk indvandring af kvæner fra storfyrstendømmet Finland. Navnlig bosatte de sig i
