Tollef var alt begyndt at blive ræd for de følger, udaaden vilde drage efter sig, og forlangte derfor at gaa med Jens. «Hvad for noget?» sagde denne; »vil du holde sammen med mig? Du pakker dig din vei, eller du skal se, hvad jeg gjør! Og det siger jeg dig, at du gaar vester omkring byen og kommer ikke paa den vei, vi kom fra!»
Efter denne afsked skiltes de ad. Fjorten dage efter dømte sorenskriveren i Aker, Morten Jørgenssøn, og lagretten Tollef til døden. Hans hoved skulde afhugges og sættes paa stage, hans krop parteres og lægges paa fire steiler. Dommen blev et par dage efter sanktioneret af slotsloven og øieblikkelig eksekveret, da man nødig vilde have udgifterne med at føde forbryderen længere end høist nødvendigt. For sikkerheds skyld lagde man ham først paa pinebænken for at aftvinge ham yderligere tilstaaelse.
Den hurtige ekspedition, som var en gjennemført regel for tidens retspleie, havde stundom sine mindre heldige sider. Det viste sig ogsaa denne gang at være tilfældet.
I julen blev baade Jens Holgerssøn og Anders skinder arresterede paa Hadeland, hvor de holdt til for vinteren. Fogden over Land og Hadeland, Jakob Eggertssøn, lod straks den 4de januar 1648 retten sætte paa Fusdals stevnestue, hvor Jens Holgerssøn paa det høitideligste benegtede, at han havde havt nogen befatning med mordbranden paa Jordbroen, og paastod, at han i den tid, gjerningen blev øvet, havde opholdt sig paa forskjellige steder paa Hadeland, hvor han havde boet hos »fattige, ærlige og uberygtede folk«. Almuen, som havde samlet sig paa lensmandsgaarden, bevidnede, at det var sandhed, og der frem-
