gang ned til Svinesund, hvor den rige Ole Christopherssøn Rytter havde betydelige sagbrug. Her traf han sammen med knegten Glør, »som tidligere havde ladet sig kalde Florents«, der havde tilhold hos en af Ole Rytters sagmestere. De kom overens om at foretage indbrud hos en bonde i Skebergs sogn. Tyveriet blev begaaet, men Glør vilde ikke vide af nogen deling, og Jens Holgerssøn, der vistnok var den svagere part, maatte slaa sig tiltaals med, hvad Glør fandt for godt at give ham. Men da Jens kom opover til Skedsmo sogn, fik han høre, at Anders skinder havde taget fra Glør, hvad han ansaa for Jens’s retmæssige tilkommende.
En anden gang, da Anders skinder og Rasmus Holgerssøn havde stjaalet forskjellige værdifulde sager etsteds paa Vigsiden, blev de røbede af en af sine kammerater ved navn Gunder Lange. Denne samlede flere bønder om sig og overfaldt skjelmene med hug og slag, saa de maatte gribe flugten og lade sine koster i stikken.
Heller ikke hælerne var altid at stole paa. I Skedsmo havde banden to hjælpere; den ene var Lang-Ole, som tjente paa prestegaarden, den anden hed Per glarmester. Engang havde Jens og hans kammerat, den bortrømte knegt Svend Gullebek, fra en gaard i Fets sogn stjaalet en kobberkjedel, der rummede 3 kvarter. Denne forlangte Per glarmester at faa tilkjøbs af dem; men da de ikke vilde sælge den for, hvad han bød, røbede han dem for lensmanden. Tyvene undslap, men kjedelen maatte de efterlade i Per glarmesters hus.
Efter akterne at dømme har Jens Holgerssøn og Anders skinder vistnok staaet i den samme forbryder-
