underjordiske, som her bor, er ikke fiendske mod fiskerne, men hjelper dem paa mange vis. Derfor siger ogsaa nordlændingen den dag idag om den eller de, som faar en af Lofotens eller Nordlands usynlige øer at se, at «de er bjergede«.
Saadanne øer ved især den nordlandske fisker at fortælle om. Han kan paa sin trohjertige maade synge om Sandflæsen, den store ø, som ligger udenfor Trænen, og som har fiskerige kyster, og hvor vilde dyr og fugle i stor mængde lever. Han kan fortælle om Udrøst og dens grønne bakker og gule bygagere. Han kjender ogsaa nøie til det store agerland, som dukker op saavidt paa Vestfjorden, at dets bygax staar tørre.
Ogsaa søndenfjelds har man sagn om saadanne øer. 4 mile vestenfor Udsire kjender man saaledes en langstrakt ø, paa hvis singelkyst torsk og anden fisk gaar i store stimer, saa store, at sagnet i forrige aarhundrede vilde vide, at et enkelt skib fra Arendal paa en dag der havde fisket 6 læster. Vestenfor Lister ligger der en 4 mile lang ø, hvor de underjordiske har sine bosteder. Sydost for Jomfruland skal fremsynte mennesker stundom endnu se en større ø.
Men den trolddomsmagt, som holder disse øer bunden, kan blive løst. Dette har saaledes været tilfælde med Jomfruland, som i gamle dage skal have været et huldreland, hvor tre – eller efter en anden tradition tre hundrede – havfruer holdt til.
Hvorledes Jomfruland, af havet overskygget,
ved underjordens folk er første dag bebygget
og siden ligget skjult i mange gode aar,
der er et gammelt sagn, i bygdelaget gaar.
Det af søfarend’ mand er kaldet landet gode,
men som i fordum tid tre jomfruer der boede.
