Numedal og havde i sin ungdom strejfet om i Krydsherred og Hadeland i følge med en gammel tater ved navn Kristoffer Børgessøn. Da denne var bleven fakket (og hængt?), slog han og Jens Holgerssøn sig sammen om at «drage ud paa kjeltringehaandverk og løsgjængeri».
De samlede efterhaanden om sig en hel bande af vilde karle, fornemmelig af soldater, som i krigstiden var rømte fra sine faner. Blandt bandens mest fremtrædende medlemmer nævnes: knegterne Rasmus Holgerssøn, Jens’s broder, Glør, »som tidligere havde ladet sig kalde Florents», Stelluf svarver fra Marstrand, Jon fredløs, Hans tømmermand, Gunder Lange, Erik springer, Thorvald skomager, Gammel-Erik, Hans svenske, Jens Friis, Erik svarver og flere samt Hans baadsmand, der var rømt fra flaaden. Det var kun undtagelsesvis, at den hele flok var samlet paa et sted. I almindelighed drog de om, to-eller tre i følge. En af banden ved navn Gudmund Olssøn forsøgte engang straks i begyndelsen at stjæle paa egen haand, men blev fakket og maatte ynkelig lade sit liv ude paa Galgebjerg.
Det var fornemmelig Kristianias nærmeste opland, som afgav skuepladsen for deres bedrifter. Der var neppe nogen bygd i lenene Akershus, Tunsberg, Brunla eller Smaalenene, som undgik at gjøre bekjendtskab med dem. De besøgte tillige egnene omkring Mjøsen og Randsfjorden, ja de udstrakte sine vandringer lige til Thelemarken, Ryfylke samt til Bergens by og opland. En og anden af banden blev fakket, men det var kun faa, som blev straffede. Anders skinder blev engang med et par andre sat fast i Skien, men brød ud af arresten. Dette havde vistnok først og fremst
