stille udenfor Aafjorden, spurgte høvedsmanden en fin,
som var med, om han kunde skaffe vind. Finnen svarede
ja hertil, slog tre knuder paa en næsedug og
rakte ham den. Da den første knude løstes, lik man
straks bør. Da man var kommen lidt udpaa, løstes
den anden knude, hvorpaa vinden øgedes. Tilsidst
vovede man og at løse den tredie, men da voksede vinden
til et overhændigt uveir, og der havde været liden
von om, at mandskabet vilde være kommen til land,
om finnen ikke havde været med ombord.
Fortalt af fyrverker Czernickow, der henlagde begivenheden til begyndelsen af dette aarhundrede.
I begyndelsen af dette aarhundrede var Nideros
lensmand i Aafjorden. Han boede paa gaarden Øian.
Der gik mange stygge ord om hans gjerrighed og
haardhed mod folk, og mere end en paastod, at han
tilvendte sig mere end ret og billighed tillod en lensmand.
Men rig var han.
Et helt aar, før han døde, gik der en vakker dag det rygte i bygden, at Fanden havde været paa farten for at hente ham. En vintermorgen, da der var falden nysne, mødte en mand fra bygden paa landeveien nedenfor gaarden strand en anden mand, som han syntes han skulde drage kjendsel paa. At gaa kjendinger forbi uden at veksle nogle ord hørte ingensteds hjem
