det var ubeskrevet. Han lod sig imidlertid ikke forbløffe, men vendte og vendte paa det og sagde saa: »Her er intet, og her er intet. Hvor der intet er, der kan man intet tage», – og holdt saa en prædiken derom.
Under vinterfisket paa Folden havde der i aaret 1625 samlet sig et stort antal søbønder fra Throndhjemsbygderne og Helgeland. Den 23de februar var over 700 af dem dragne ud paa fiske, tre mile fra nærmeste land. Da reiste der sig pludselig en orkanagtig storm af nordvest med snefog og hagl-ilinger, som indhyllede hele Folden i et tæt mørke. Baadene kuldseilede i den sterke kastevind eller drev ind paa hverandre og knustes. I mindre end to timers tid omkom 210 mennesker.
»Folden, den kjæmpe sterke,
fnyste med bølger blaa;
Æolus lod sig merke
de baade at omslaa.
Stor ynk var daa!
Faa kunde seigel føre,
faa kunde styret røre,
saa slog de bølger paa!«
synger presten Michel Mogenssøn, som var vidne til denne rædselsfulde begivenhed. De, som vare paa land, ventede ikke mere at se en eneste af dem, som var dragne ud. Ikke desmindre reddede der sig samme dag henved 100 baade med 500 mands besætning
