s. At det sted, hun var udi, var meget stort,
større, høiere og længere end kirken, væggene med
taget ganske slet, ligesom af messing og fuldt over
alt at tilse som med fortinnede spiger tæt beslagen;
hvorudi var en skorsten, og af messing, paa fjeldvis
gjort; bordet kunde hun ikke se, saasom det med
et blaat silkebordklæde var bedækket.
6. At hun ikke derinde havde set hverken sol, maane eller dag, men havde det meste lys af de mangfoldige paa bordet udi røde lysestager brændende lys, og af ilden, som idelig brændte paa skorstenen, og saa hun, naar dørene bleve oplukte, og nogen derigjennem ud og ind gik, ligesom grønne enge udenfor. Desligste siger hun at have set, der blev reved smaa børn med ingen anden forskjel, end at de lagde dem arme og hænder ved isiden, som de paa landet lægge i kryds, saa og mange smaa drenge og piger af alle slags alder; endnu observeret, at de spækkede fuglestege med flesk og satte dem paa spid for ilden, som hun sagde tilforn aldrig at have set.
7. At hun ikke var tungsindet eller gik i søvne nogen tid.
8. At hun aldrig havde hørt noget eventyr paa samme maade tilforn, men vel om bjergfolket og andet, men ei saaledes fortælle, saa og hørt af gamle folk, at paa samme sted omtrent hun blev indtagen, haver de set en flok gjedunger gaaende, med en bjerghund hos dem, hvortil naar nogen nærmede sig, skal de alletider være forsvundne.
Om hvilket alt, naar forlanges, hun vil aflægge sin saligheds ed, saa og de fire mænd, at have set indmeldte paa veien fra hendes forældre til klokkeren med hende gaaende lignelse«.
