messe, og vilde da første gang gaa til herrens bord, blev hun efter anmeldelse ei admitteret, men henvist til klokkeren, for endnu bedre i hendes kristendom at blive undervist, hvortil hun dagen efter i følge af fire bønder begav sig paa veien, hvilke fire mænd forklarede at have set ved pigen gaaende samme tid en udi lige gestalt og habit som hun, hvilken pigen efter tilspørgelse siger ei at være bleven var eller vidst udaf, førend de kastede hende en kniv over hovedet, og fortalte hende det; hvorefter hun kom til klokkeren, og da hun havde været der i nogle dage, bleven til guds bord antagen, og samme dag for presten, hvis herom er beskreven udi alt ord til andet, ligeledes passagen fortalt, og sagde til denne tid siden ikke at have fornummet til de allerringeste anfegtninger.
Allersidst forklarede pigen Astri Olsdatter paa adskillige til hende gjorte spørgsmaal:
1. At hun ikke vidste at have været borte 5 jevndøgn uden efter hendes madmoders og de andres sigende, helst siden det hende ikke forekom at have været fuldt en halv dag, sagde og derhos ei imidlertid at have talet et ord.
2. At hun ei samme dag, hun blev indtagen, havde spist nogen slags rod, bær, blade eller græs, ei heller ligget i marken, mens da hun stod og hørte spillet, blev hun ligesom lidt søvnig.
3. At bjergfolkenes talemaade var ikke just paa fjeldvis, men paa udbygds maade og var meget grovt og dumt, dog kvindfolkenes udtale finere end de andres.
4. At hende ei nogen hunger, tørst, søvn eller andet, imidlertid hun var derinde, paakom, efterdi tiden, hun var der, syntes ikke at være saa længe, at hun kunde havt det fornøden.
