og ei at vide, hvorlænge hun sad der, mens om morgenen, som solen begyndte at komme op, kom en til hende udi en rød trøie og sagde til hende: om hun nu vilde tale, hun da skulde slippe ind igjen: og i det samme tog han pigen og bar hende til gjerdet af gaarden, hvor hun tjente, og steg derover med det ene ben, satte hende indenfor, sigende: »Løb nu, lad se, hvor fort du kan gaa!« som pigen og gjorde, og lukte stuedøren selv op, der faldt imod sædvane noget haardt imod hende, at hun maatte holde imod den, hvorover hendes madmoder og tjenestepigen, som var alene hjemme og laa i en kove næst ved, hvorimellem døren stod aaben, blev hende var, og turde ikke komme til hende, hvorfor pigen bad dem komme ind, som og skede, og de spurgte hende, om hun vilde have mad eller drikke, men pigen begjærede drikke, hvorpaa madmoderen tog til en skaal med melk, som pigen syntes ikke at være stor nok, og begjærte en større, saasom hun sagde at være overmaade tørstig, som og blev efterkommet, og da hun havde faaet en eneste mundfuld deraf, sagde pigen sig ganske mæt. Derefter, siger pigen, madmoderen tog fladbrød og havde ild derudi og røgte hende med og kastede en kniv over hendes hoved, af hvilken damp pigen siger, hun ligesom var daanefærdig, og vilde nær besvime, hvorfor madmoderen klædte hende af og lagde hende, hvorefter hun holdt idelig ved sengen udi 3de dage, og ellers syg udi otte dage, hvorimedens hun kuns lidt eller intet kunde tage, men stedse befundet sig kræftesløs, med hovedpine besværet og til søvn hengiven.
Slutteligen fortalte pigen, at som hun var bleven frisk, og fik lov at reise hjem til sine forældre, hvor hun var 14 dage, til der ved annekset blev gjort
