Side:Øverland - Fra en svunden tid.djvu/190

Er Siloa i varigt minde,
Som atten dræbt’, da taarnet faldt,
kan Tillers ry ei nogensinde
i glemselsbogen blive sat.
O nei! saalænge Dovres tinde
urokket staar, skal Tillers grus
i norden staa i varigt minde,
at Tiller sank med Sions hus.

Var de strafværdig’ fremfor andre,
som fandt sin grav‘blandt stok og sten?
O nei! den bane vi maa vandre,
som er bestemt for vore ben.
Fra grusets brud den stemme lyder
til en og hver: »Dersom du ei
gjør bedring og din synd fortryder,
ak! du vil vandre gravens vei.«

Afbed, o menneske! din’ synder,
mens naadens dør dig aaben staar;
naar dommen fra Guds hus begynder,
hvo ved, hvad tid til bod du faar?
Maaske, at dødens hæse stemme
tilraaber os i denne nat:
»Er oljen tændt i lampens gjemme,
om dødens budskab kommer brat?«

Træd hid, du rige mammons slave,
som stoler blot paa jordens guld,
kast hen et blik til Tillers grave,
der øiner du al pragt er muld!
Om du af guldets glans tør braske,
din høihed ei vil holde stand;
din rigdom er lakeret aske,
som vindene bortblæse kan.

Naar gravens kolde haand dig henter
fra tiden hen ud til dit bo,
forraadnelsen sit bytte venter,
en grube mørk du til maa sno.