isteden for messingspænden. Desligste blev pigen og lagt endel kjeder i skjødet, som hun sagde var meget tunge, hvilke hende alle blev tilsagt at maatte beholde. Endelig bad bruden, der skulde lukkes op en anden kiste, at pigen kunde faa et smukkere horn, hvilken kiste pigen sagde deraf ligesom var proppet fuld, hvoraf hende og blev lagt nogle udi fanget og haanden, efterat forbemeldte kjeder var nedfaldne ligesom af sig selv af hendes skjød og udi en straks derved staaende kiste, og hørte pigen, der blev sagt: «Hun vil ikke røre dem engang«, og med det samme hende endnu anmodet at tale, hvilket som hun ei vilde, blev hornene hende igjen fratagen og sagt: «Vi have intet, for vi gjør alt dette«. Endnu fortalte pigen, at brud og brudgom med brudefærden, udi tallet over 100 personer, derpaa straks blev sat til bords; bruden var for en ende af bordet og brudgommen med presten for den anden ende, og pigen hos bruden, dog noget ifra bordet, og paa en høiere stol end de andres, at hun desto bedre kunde se sig om; hvorpaa de straks skal have begyndt at spise og drikke uden nogen foregaaende læsning. – Og berettede pigen, der blev ideligen nogle staaende hos hende, som nødte hende at spise og drikke, og andre igjen saa hun danse paa gulvet baade paa kjøbsted-, bygde- og fjeldvis, under en ubeskrivelig smuk musique af alle slags instrumenter. Imidlertid saa hun brudgommen sendte bruden over bordet en sølvskaal paa en sølvspade, hvorudi bruden gav penge, og lagde pigen og en penge udi haanden, hun skulde lægge derudi, med forsikring, hun da skulde faa alle de penge, som blev ilagte. Men, som hun alt hertil ei var at overtale, tog bruden pengen tilbage og sagde til pigen:
