brudefærden midt paa gulvet, med kruse og bægere udi haanden, og skjænkede brudens medfølge, hvilke samtlige forføiede sig til pigen, og viste hende deres pragt, bruden og visende paa hendes, lovede pigen, om hun vilde tale, at overlade hende sin smukke brudgom og al hendes pragt og dragt, at hun udi alt skulde blive ligesaa deilig som hun, hørte og at de repeterte disse ord imellem sig: «O gid hun vilde .blive her«. Og at der i det samme indkom en extraordinær stor og tyk mand med halv sorte og halv blaa støvler paa benene, og sporer, udseende som en rød lue, der skranglede meget, hvor han gik, hvilken de fornemste da af laget gik imøde, med adskillige slags drikke-kar af kander, kruse og bægere, der alle glimrede som luer; og som han havde drukket, skal han have spurgt efter pigen, og derpaa gaaet til hende med et rødt bæger udi haanden og sagt: «Je, hvor hun er smuk», og med det samme spurgt, om hun vil have ham, saa og begjært, hun alene vilde smage paa det, han havde udi bægeret, skulde hun strax glemme baade fader og moder; og som pigen sig dertil ei vilde bekvemme, satte han dog bægeret tæt ind til hendes mund, men pigen holdt hovedet tilside og læberne tæt til; derpaa forlod han hende lidt, og kom igjen og bad hende lægge af det stygge gjeter-horn, hun havde om halsen, og messing-spænden, hun bar udi brystet, samt trække sine klæder af, hvor i steden han vilde forse hende med bedre og smukkere, hvilket ei før var talt, før pigen siger endel store kister ligesom af guld og sølv blev opladte, og deraf udtagen adskillige klæder, den ene prægtigere end den anden, og vist hende samt kjede, udseende som en lue, den de bad, hun vilde tage om halsen
