imellem hinanden, at den ene sagde, pigen vilde have ham, den anden sig, og at de ønskede: «O gid pigen vilde blive her!» Herefter siger pigen, hende af prestekonen saaledes blev tiltalt: «Dersom du nu vil tale, kommer mama din og moster din«, hvilken sidste hun derpaa straks blev var, med en lævse-klining udi haanden, der vilde overtale hende at spise den, sigende: «Haver du ikke vaaren hos mig saa mangen gang og ædt, æd nu med», og da pigen ikke endda vilde æde, sagde denne moster: »nu kommer hun Guru (som er pigens moder) med», som i det samme ialt lod sig se og tilsyne som hendes moder, havende et sølvkrus udi den ene haand, hvoraf hun skjænkede udi et bæger, hun holdt udi den anden haand, og gav pigen, sigende: «drik din galning!« hældte tillige med bægeret ind til pigens mund, mens pigen rykkede hovedet tilside og holdt munden til. I det samme gik moderen bort, og kom dog som tideste[1] med mosteren tilbage igjen til pigen, og hørte pigen af moderen sige: »O bedre mig for dig!» Og som de endda ei kunde overtale pigen, siger hun, at prestekonen spurgte hende, om hun vilde se bruden, som og straks derpaa indkom med et stort følge for sig af mænd og kvinder udi foranførte dragt. Men bruden havde en rød krone paa hovedet, glimrende som en ildslue, og gult haar, guldkjeden, øreringene og de krandse, som hun var fuld af om halsen, og paa trøien omsyede, samt kjeden om livet glindsede som gloende jern; havde og et rødt skinnende skjørt og røde sko med spænder, og fulgte bruden en hob bagefter, ligesom for; og fortalte pigen fremdeles, at prestekonens sønner mødte
- ↑ som tideste – snart.
