for den største del bestaaende af H. N. Hauges gamle venner, til overtagelse af dets drift. Det blev imidlertid kun med de forberedende skridt. Thi Solems bud, der afgaves paa auktionen d. eden Novbr. 1832, blev af regjeringen paa statsraad P. Chr. Holsts indstilling ikke antaget. Skjønt dette neppe var fuldt ud konstitutionelt, blev der ikke mere rørt ved sagen, da den rige afkastning, verket i de følgende aar gav, retfærdiggjorde regjeringens skridt[1]. Ogsaa Solem var tilfreds med, at det gik, som det gik. »Vi vilde have faaet for stor avund,« mente han.
Det maa ansees for stor skade, at Hauges venner saa godt som intet har optegnet om sine oplevelser; havde der existeret saadanne mindeskrifter, vilde vi have havt en righoldig kilde til vor borgerstands og bondestands historie i det sidste aarhundrede. Men, som en høit æret yngre samtidig af dem har udtalt, »de var alle handlingens mænd, som kun i nødsfald greb til pennen. Denne side laa ikke for dem, skjøndt flere af dem havde det let for at udtrykke sig skriftlig.« Saaledes forfattede M. Grendahl i sine sidste leveaar en meget smukt skreven «Skildring af Hans Nilssøn Hauges liv, virksomhed og dennes følger,« som udgaves aaret efter hans død.
Meddelelser fra forskjellige i Meldalen og Rennebu samt fra M. Grendahls svigersøn C. L. Simonsen. Om en haugianerfamilie paa Nordmøre har J. Utheim i sin smukke biografiske skildring Esten Strøm (Fo1kevennen f. 1884) meddelt interessante oplysninger. Om M. Grendahls personlighed vil man – udenfor prof. A. Chr. Bangs verk om Hauge og hans samtid – finde
- ↑ Storthingets forh. f. 1833, V, 15. Jfr. Storthings efterr. 1814 – 33, III, 360. P. Chr. Holsts optegnelser I.
