Musts store gaard og brygge ved Mustalmenningen i Throndhjem. Desuden eiede han som landsgaard den værdifulde eiendom Moholt paa Strinden. Han blev siden handelsmand i Throndhjem og blandt hans betjente var bl. a. O. A. Moe og O. A. Krogness, der begge blev agtede forretningsmænd, den sidste tillige bankdirektør. Efter nogle aars forløb solgte han sin bygaard til O. A. Moe og flyttede til Kristiania. Her kjøbte han en stor gaard i Kongens gade, gaarden Sandaker og Bakkehaug mølle, som i sin tid var anlagt af H. N. Hauge. Da Storthinget i 1830 havde besluttet, at Kongsberg sølvverk skulde sælges, hvis et bud af 75000 Spd. kunde opnaaes, fik Solem dannet et kompagniskab,
syntes, at den var utrolig fin, og skrev sig rokkedreierens navn bag øret, som han mente, han nok skulde faa opspurgt; thi han vilde forære »draakjen sin« magen til den. En stund efter gik gutten omkring i byen og spurgte efter »’inn Erik svarvar» saa længe, til en spøgefugl fandt paa at følge ham ned til kancelliraadens gaard og vise ham op paa hans dreierverksted, naturligvis i den stille tro, at han nu skulde faa noget rigtig morsomt at løbe med. Men kancelliraaden tog mod den troskyldige selbygguts bestilling, som alt var i bedste orden, og lovede at have rokken færdig, til han skulde reise hjem. Gutten kom igjen til fastsat tid og spurgte efter prisen, som sig hør og bør, naturligvis for at faa den pruttet ned. Han vilde ikke tro sine egne øren, da »Erik dreier« først forlangte en pris, som det var en gaardhandel, det gjaldt, men alligevel, naar det kom til stykket, ikke vilde have en skilling. Selbyggen tog lige fuldt rokken, som han syntes, var baade fin og velgjort. Hvem dreieren var, fik han først bagefter opspurgt. Men hver vaar, sommer og høst, naar han kom nedover for at søge arbeide, var han indom i byen med en gjedeost eller gummebid til »dreieren,« en opmerksomhed, som denne aldrig forsmaaede.
