tilskrev almuen den grusomme medfart, han nogen tid i forveien havde maattet lide af Melhuspresten, gamle Hans Steenbuch. Ved Flaa annekskirke havde denne nemlig fakket Riis, just som han udenfor kirken talte til opbyggelse for almuen, bundet ham fast til sin kariol og i rasende fart jaget hjem til prestegaarden. Riis, der var nødt til at springe med, skal under løbet have sprængt milten, og efter den tid havde han ikke en helsedag mere i sit liv. Siden blev han sat paa Throndhjems tugthus. Efter at være sluppen ud derfra optraadte han i Meldalen, men blev her paa et opbyggelsesmøde arresteret af lensmand Strøms dreng.
Bøndernes fortrydelse over dette indgreb fra øvrighedens side var stor, og med den ansete Størker Rigstad som formand tog de uden videre Riis fra lensmandsdrengen. – Den næste dag indfandt Størker Rigstad og flere andre af bygdens bedste mænd sig hos presten Jakob v. d. Lippe Parelius for af denne at udvirke tilladelse for Riis til at prædike. Herpaa vilde presten ikke indlade sig; han gav dem tvertimod knubbede ord og bød dem pakke sig. Men denne overilelse kom den gode Parelius til at angre saart; thi fra den dag af stod han, der havde været saa afholdt, som ingen anden prest nordenfjelds, paa kant med den bedste del af sin menighed. Riis skal straks efter sit besøg i Meldalen være afgaaet ved døden.
Nogen tid efter kom lægprædikanten Iver Olssøn Gabbestad fra Thrykstad til Meldalen, hvor han tog ind hos Størker Rigstad. Neppe var hans komme rygtedes for presten Parelius, før denne sendte lensmand Strøm, en mand, som formedelst sit ryggesløse levnet har efterladt sig et daarligt ord i bygden, hen
