for at arrestere ham. Størker havde faaet et glimt af, lensmanden, før han svingede ind paa gaarden, og skjulte Iver Gabbestad bag et sengomhæng. Lensmanden, som ikke vidste lægprædikantens navn, traadte ind i stuen paa Rigstad med de ord: »jeg hører der skal opholde sig en sværmer her paa gaarden ..« Men Størker lod ham eftertrykkelig vide, at i hans hus taaltes hverken svir eller sværm, saa lensmanden maatte se sig om andensteds efter slige kammerater. Forbløffet og skamfuld luskede lensmanden af gaarde og skal siden have vist sig temmelig myg ligeover for den myndige Størker.
I Meldalen og de tilstødende bygder, Rennebu, Orkedalen og Gjeitestranden havde vækkelsen allerede grebet sterkt om sig, da Hans Nilssøn Hauge selv kom nordover. Paa gaarden Grinddalen i Rennebu boede to brødre. Mikkel Nilssøn og Thrond Nilssøn Grendahl. Mikkel Grendahl, der var en af de mest kundskabstørstende og opvakte bondenaturer selv i hin tid, havde tidlig sluttet sig til lægprædikanternes tilhørerkreds og modtog Hauge med aabne arme, da han kom did til bygden. Hos ham opholdt Hauge sig i længere tid, deltog i de daglig forefaldende arbeider paa gaarden og talte for dem, som ønskede at lytte til hans ord. En dag kom en af naboerne til gaarden for at spørge Hauge til raads i et eller andet anliggende. Til sin største forundring fandt han denne staaende paa laaven, hvor han svang slugulen med liv og lyst. Manden blev forfærdet og tvivlraadig, saa han hverken vidste ud eller ind. Da kom det langsomt: »Det er ret! Jeg ser, du har begyndt at drive verden!« »Ja,« svarede Hauge, »jeg maa drive verden, for at verden ikke skal drive mig.«
