batteri faaet ladet en sekspundig kanon, som han selv stillede og affyrede. Blandt de svenske officerer borte i Kleven opstod der en sterk tumult, og da røgen trak bort, saa man, at hatten var faldet af en af den. Men hvem det var, fik nordmændene foreløbig ikke vide.
Ohme var paa sin vei kommen til Overtaarnet og stod just og talte med den ældre løitnant Moltzau. Da affyredes der fra et batteri, som svensken havde kjørt op ved Glenna, et skud. Kuglen for saa tæt forbi general Ohme, at han fik sine benklæder over sprøitede af støv og søle. »Set slig! Hvor de griser mine pantaloner til,« knurrede han og gav sig rolig til at banke snavset af bukserne med stokken, medens han fortsatte samtalen med Moltzau, som om intet var hændt.
En del af hovedkorpset, ved hvilket prins Oscar – senere kong Oscar I – var, laa paa gaarden Oberg paa Idesletten. En dag fik major Huitfeldt underretning om, at der af denne afdeling nat til 15de august vilde blive gjort et forsøg paa at overrumple fortet. Han var derfor paa sin post. Han holdt sig stille, indtil fienden var kommen ind under befæstningerne. Da løstes geværer og kanoner med et. Nu blev der liv i bygagrene nedenfor, idet svenskerne ilsomt trak sig tilbage. Morgenen efter fandt de udsendte patruljer i de nedtrampede bygagre en mængde afbrudte geværkolber og andre rekvisiter; derimod var de døde og saarede førte bort. Hvem der havde ført denne afdeling, som forøvrigt efter fæstningens journal at dømme kun var udsendt for at rekognoscere, vidste nordmændene længe ikke.
Efter konventionen til Moss og Fredriksstens fæstnings besættelse af de svenske tropper samledes de
