med tre skarpe skud. Først ved det tredie skud strøges det hollandske flag og det engelske heisedes i stedet, idet fregatten paa samme tid gav det glatte lag. Nu begyndte kanonerne fra kronprinsens og prins Karls batteri at spille, og efter en halv times kanonade stod fregatten tilsøs igjen. Fra sin post vilde løitnant Krause have set flere kugler ramme fregattens skrog, og at der under udseilingen arbeidedes sterkt med pumperne. Det borgerlige artilleri og 1ste landeværnsdivision, som havde været i ilden, havde udvist en fortrinlig holdning og i sin kampiver ønskede de kun, at engelskmanden maatte komme igjen, saa skulde de tugte ham paa en mere eftertrykkelig maade. Hverken byen eller besætningen havde lidt nogen skade af de fiendtlige skud.
Den engelske fregat, som saaledes afvistes, var The Signate, et skib paa 32 kanoner, ført af kaptein Dixon[1]. Den havde under affæren foruden anden skade faaet 2 kanoner sønderskudte. Fra Kristianssund styrede den først sydover langs kysten, satte dernæst over til Shetlandsøerne og vendte derpaa igjen tilbage til de norske kyster. Udenfor Laurvig traf den fregatten The Tartare, 48 kanoner, der nogen tid i forveien udenfor Bergen havde lidt en ilde medfart af nordmændene og mistet sin chef, kaptein Bettesworth. Dens nye kaptein, Josef Baker, ønskede intet heller end ved en rask daad at gjenoprette den skam, som under hans formand var overgaaet The Tartare og greb med begjærlighed det forslag, kaptein Dixon gjorde ham om at gaa til Kristianssund for at tvinge byen til kapitulation.
- ↑ I nogle af rapporterne kaldes han Dick eller Ditch.
