kommandoen. Foruden kystværnet oprettedes der af byens borgere et jægerkorps, der stilledes under kjøbmand Peter Kaasbølls kommando, og et artillerikorps, som kommanderedes af kjøbmand C. Marstrand. Befalingen over byens batterier og besætning, saavel militære som borgere, førtes af major v. Brun. Til trods for det krigerske ydre, som byen med et havde antaget, stod modet dog ikke synderligt høit hos mange. Flere familier flyttede ind til de længst fra kysten liggende dalstrøg, hvorfra de først i 1814 vendte tilbage til sine hjem i Kristianssund.
Tidlig om morgenen den 21de juni 1808 blev vagten paa varden ved Kristianssund var et større fartøi for indgaaende. Det varede ikke længe, før det viste sig at være en fregat paa 40–44 kanoner. Til trods for, at den seilede under hollandsk flag, havde man dog mistanke om, at det var en engelskmand, og man belavede sig paa at berede ham en varm modtagelse. Just som der ringedes sammen til gudstjeneste i byens kirke, gik allarmtrommen rundt og kaldte soldater og borgere under vaaben. For at beskytte prins Karl af Hessens batteri mod fiendtlig landgang kommanderedes løitnant Krause med en styrke op paa den ovenfor liggende høide. Efter et par timers forløb, der under befolkningens spænding forekom som en evighed, var fregatten kommen i kronprinsens batteris rækkevidde, og hilsedes herfra
stund, paapasselig i tjenesten, lige glad udenfor den. Hans bidende vid og massive skjemt, som trods sin godmodighed ikke skaanede nogen, lever efter ham i den trønderske sjømands minde og afgiver endnu den dag idag stof for hans underholdning.
