var de reiste ombord igjen og havde styret tilhavs. Den, som blev glad, var Josef. Han slæbte sig frem til gaarden, hvor han fik mad og drikke, som han vel kunde trænge til efter sin lange faste. Siden reiste han hjem til Kobbervik, hvor han levede til sin dødsdag i midten af syttiaarene.
Meddelt af amtsskolebestyrer T. Mouland gjennem professor J. Moltke Moe.
1. Skibsfører Søren Nielsen. I begyndelsen af december maaned 1808 seilede skipper Søren Nielsen af Kragerø, førende en brig for kjøbmand J. Tønder, til Danmark med trælast, men maatte gjentagne gange gjøre vendereis, dels paa grund af uroligt veir og snetykke, dels paa grund af fiendtlig efterstræbelse. Først nytaarsaften kunde den lægge ud i en frisk kuling. Under den danske kyst kom en velbevæbnet svensk kaper den imøde, og da skipper Nielsen ei kunde sætte sig til modværge, blev skibet et let bytte; han selv med fem af mandskabet blev satte ombord i kaperen, medens denne afgav et tilsvarende antal matroser og befal til det norske skibs bemanding. Kort efter tog kaperen briggen Fortuna af Laurvig, tilhørende kjøbmand N. Bugge og ført af skipper Johan Kristian Liong og behandlede skipper og mandskab lige ens. Da nu vinden blev nordostlig, kunde den svenske kaperfører ei komme hjemover igjen, men besluttede sig til at sætte kurs for England. Hertil raadede
