som ganske ung til Danmark, hvor han i 1769 blev sekondløjtnant ved kong Kristian VII’s regiment, vendte senere tilbage til Norge og blev i 1787 kaptein ved 2det throndhjemske regiment. Under krigen med Sverige avancerede han (1ste mai 1808) til oberstløjtnant og var den første officer, som efter dannebrogordenens udvidelse udnævntes til ridder. Hans begravelse, der den 21de november 1808 foregik paa Kongsvinger kirkegaard, skildredes af en for nogle aar siden i høj alder afdød veteran som en særdeles smuk begivenhed, og den sang, som blev afsunget ved hans grav, kjendes endnu i brudstykker nordenfjelds. Denne, der var forfattet af løjtnant Sommer, lød i sin helhed saaledes:
Atter trommen dæmpet lyder
sørgelig, og hornet gyder
ved sin melankolske røst
gysen i det spændte bryst.
Højtidsfuldt og langsomt drager
toget did, hvor taarnet klager.
Graven venter at modtage
støvet, som blev her tilbage,
ædle kriger! da din aand
løstes af hvert jordisk baand.
salighed du hisset nyder!
O, tilgiv, vor taare flyder.
Hvad du var – din id at gavne,
ved din bortgang tungt vi savne,
kjær for kongen, for dit land,
dydens ven og oplyst mand –
stedse vil din idræt signes,
ak! men sjelden efterlignes.
Ej du agted dødens fare;
modig du din thrønderskare
fører gjennem ild og damp,
for dit fødeland i kamp.
Heri til sejer du den leder;
Frederik lønner dig med hæder.
