kenet, hvor hun i en hast fik vellingen til at koge, løber derpaa ud til vagten og siger med en venlig mine til dem: »Nu er vellingen færdig, og I kan komme ind i kjøkkenet af en bagdør, jeg har, saa I ikke kan blive bemerket af jers officerer, som er i stuen«. De kom da alle løbende ind til hende i kjøkkenet, hvor hun trakterede dem med velling, som da var temmelig varm, og vimsede hun om dem og hjalp dem tilrette, saa godt hun kunde. »Men«, sagde hun, «I har begjæret melk, og jeg maa derfor gaa hen i fæhuset for at se til, om der er saa mange kreature hjemme, at I kan blive hjulpne dermed». Ole havde imidlertid forstaaet søsteren meget vel og havde bragt sine gamle klæder, som var i stalden, hen i fjøset, hvor han tilligemed tjenestepigen Guru var ifærd med at omklæde grenaderen. Kari tager melkebøtten i haanden, aabner kjøkkendøren og raaber paa sin broder Ole, som er vanfør paa begge hænderne. Han kom da straks til hende og sagde hun da til ham: «Du maa blive her i kjøkkenet saa længe, da jeg maa hen i fjøset for at malke, og imidlertid maa du pleie disse folk, saa godt du kan». Hun render da hen til fæhuset, hvor hun træffer sin tjenestepige Guru, som hun finder, beskjæftiget med at afklæde munderingen og stiveletterne, og nu sagde hun til pigen: «Gaa du nu hen at malke; jeg skal besørge det øvrige». Hun klæder da grenaderen paa, forvarede hans mundering og gevær under nogle gamle bretter i fjøset og bedækkede stedet med gjødning og gammelt hø. Da hun havde iført grenaderen denne dragt, tager hun ham ved haanden, fører ham over gaarden og bringer ham op paa en hølade og var i begreb med at grave ham ned i høet. Nu kom jægerne ud af kjøkkenet
