svenskerne marscherede uden nogen sidebevogtning og ikke engang havde fundet det nødvendigt at afsøge veien paa den anden elvebred.
Kl. 7½ om morgenen kom der melding om svenskernes marsch til Bjørneby, hvor oberst Staffeldt havde sit hovedkvarter. Denne lod straks blæse allarm. Kaptein Nægler blev med 2 divisioner af den throndhjemske grenaderbataillon beordret til at besætte forhugningerne i selve passet ved Trangen, medens Staffeldt selv med skarpskytterdivisionen og de to øvrige divisioner af de throndhjemske grenaderer under major Ræder samt de elverumske skiløbere under major Stabel rykkede langs Flisenelvens nordlige bred til Nyen, som tidligere var besat af lærdølerne under kaptein Jürgensen. De hoffske skiløbere, som kommanderedes af kaptein Arentzen, laa en mils vei borte paa den søndre side af Gjæsaassjøen. De blev beordrede til øieblikkelig at støde til Staffeldts hovedstyrke paa Nyen.
For at afskjære den fiendtlige styrke tilbagetoget rykkede paa Staffeldts befaling major Ræder med de tre thrønderske grenaderdivisioner og de elverumske skiløbere over den isbelagte Flisenelv straks nedenfor Nyen, medens obersten selv med lærdølerne blev her tilbage for at oppebie kaptein Arentzen. Mellem den fiendtlige bagtrop og Ræders styrke udspandt der sig snart en heftig kamp, under hvilken fiendens bagtrop med stor voldsomhed kastedes ind paa hovedstyrken. Men snart lykkedes det oberst Gahn at formere hele sin styrke mod nordmændsnes rygangreb, hvorved det ogsaa lykkedes ham at tvinge den norske styrke noget tilbage. Det stod dog ikke længe paa; thi saasnart kaptein Nægler hørte den sterke skydning, rykkede han med sine to divisioner frem fra den anden side
