skibe op paa hver sin side af »Prins Christian», og batterierne aabnede deres ild, der fra «Prins Christian»s side maatte blive mindre levende, da den med dens svækkede besætning var nødt til at dublere (bruge begge siders kanoner paa engang). Imidlertid blev den dog intet svar skyldig, men da kaptein Jessen saa, at kampen var altfor ulige, besluttede han at sætte sit skib paa grund i haab om at narre fienderne i samme stilling og da anvende sin hele ild mod dem for dog i dødskampen at kunne ødelægge en fiende. Dette var ogsaa meget nær ved at lykkes, idet det ene linjeskib løb imellem »Prins Christian« og land; men det merkede straks faren og tog ud igjen.
Omstaaende beretning optegnedes engang i firtiaarene af kaptein i marinen Hans Jochum Horn († 1872 som toldinspektør i Risør) paa opfordring af amanuensis i rigsarkivet Dominicus Bech, i hvis samlinger den findes. Horn, der blev officer i aaret 1809, havde gjort tjeneste paa linjeskibet som kadet.
1. Ole Halvorsøn Kildmyren eller Sønsterud af Aasnes sogn havde i sin tid staaet som soldat i skiløberkorpset. Nu havde han taget afsked og sad som husmand paa pladsen Skythaugen. For at faa føden til sig og sine maatte han slæbe haardt; men han var en spræk og letlivet karl, som solungen er flest, og gav sig ikke for smaating. Naar skogen ikke kunde føde ham og hans, greb han bøssen, og mere end en skogkonge havde maattet bukke under
