syge iland. Skibet blev erklæret smittet og foreslaaet oplagt. Men den franske arme i Danmark fordrede fri forbindelse mellem Sjælland og Fyen, og »Prins Christian» maatte uagtet dens slette tilstand til Store-Belt for at rense det for engelske krydsere.
Ifølge denne bestemmelse fik den besætningen kompletteret, hvorhos Danmarks prøvede kaptein Rothe blev sat ombord som et slags secondchef.
Med dette nye og lidet øvede mandskab gik den da under seil for at gaa søndenom Sjælland, men da vinden faldt imod, vendte den om og løb ud Helsingør. Straks efter blev vinden vestlig, saaledes at den maatte krydse for at lægge Sjællands nordvestre rev forover. Under denne krydsning stod tvende engelske fregatter dristig imod den, bedraget af dens maskerede udseende, men da «Prins Christian« aabnede det underste batteries port, anbefalede de sig skyndsomt. Imidlertid opdagede man tvende seilere kommende med force af seil og rum vind nordfra. Den engelske admiral i Gottenburg var nemlig fra Helsingborg bleven meddelt «Prins Christians» ankomst i sundet og havde straks ladet tvende linieskibe ile ud fra hin havn. Disse var det, der nu kom i forening med de førnævnte fregatter, for at gjeste den syge »Prins. Christian», som allerede havde 2 officerer og 100 mand i lazarettet. Denne fortsatte imidlertid dens krydsning for enten at lægge Sjællands rev eller Nakkehoved forover, men vinden var for ustadig til, at en retræte kunde lykkes den, og fienden nærmede sig med hurtige skridt, tilligemed mørket, saaledes at man maatte forberede sig paa en natlig bataille.
Kl.[1] eftermiddag løb begge de fiendtlige linje-
- ↑ Aabent rum i manuskriptet. Ilden begyndte efter Jessens rapport Kl. 7½.
