Side:Øverland - Fra en svunden tid.djvu/132

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

havde været rig anledning til at gjøre priser, naar man havde havt bedre efterretning og mere frie hænder. Men man kjendte aldeles intet til, hvad fiendtlig styrke man kunde vente at træffe, dagene var korte og taagede, nætterne lange og mørke, farvandet snevert, og Sneedorff havde streng ordre til at bringe skibene saa vidt muligt uskadte til Kjøbenhavn. Man kan saaledes ikke dadle, at han ei vovede angreb om natten paa de konvoyer, som tildels, men ufuldkomment blev opdaget, og om hvis konvoy’s styrke man intet kjendte, og den besynderlige omstændighed indtraf, at næsten ikke en eneste seiler blev opdaget om dagen, hvorimod man ofte om natten saa lanterner og endog skibe, som kjendtes at være orlogsmænd. Fienden havde formodentlig fra Sverige langt sikrere underretninger, som man af deres manøvrer kunde slutte. Først da lodsen fra Helsingør kom ombord, erholdt man nogen oplysning om sagernes stilling. Man var aldeles forberedt paa at møde en alvorlig dyst i sundet, men den sidste derværende engelske styrke var løbet nordefter med en betydelig konvoy, to dage tidligere og nu kunde man beregne, hvilken nat man havde passeret den i Kattegattet.

Efter ankomsten til Kjøbenhavn blev eskadren beordret til Østersøen, men her traf man blot storm og ingen fiender. Dette togt varede blot 8 dage, da »Louise Augusta» blev oplagt.

»Prins Christian« fik derimod atter ordre at gaa til Norge og forblev saaledes i aktivitet den hele strenge vinter 1808. I februar og marts udbrød en farlig skibsfeber ombord, der for en del gav anledning til at kalde den til Danmark. I Helsingør, hvor den ankrede medio marts, blev 2 officerer og 200 mand bragte