Saa udmattet og medtagen han end var, priste han sig dog lykkelig over at være undgaaet sine forfølgere. Thi til sine kammerater og reisefæller hverken saa eller spurgte han siden. Over Hamburg naaede han Danmark, hvor han paa grund af de udstaaede strabadser og gjenvordigheder længe laa syg.
Helt til syttiaarene var den lille, rødøjede Nils Noring en af Eidskogens og naboprestegjældenes originale skikkelser. Naar han døde, vides ikke; men allerede ved aar 1870 var han et godt stykke ind i ottiaarene. Hans beretning om, hvad han havde oplevet i Frankrige, bar efter vor hjemmelsmands forsikring præg af sandhed; navnlig var hans opfatning af krigen og beretninger om hvad øder af franskmændene var bleven okkuperet og atter opgivet, fuldstændig stemmende med det historiske.
Ulige større interesse frembyder Herbrand Olssøn Bakketuns eventyr i Frankrige, Spanien og Italien. Herbrand var født paa Voss i 1759 og tilhørte en slegt, der selv blandt de kvikke og opvakte vossinger udmerkede sig ved sin sjeldne begavelse, sin lyst til eventyr og en vis ubændighed. I en alder af 21 aar kom han til garnisonen i Bergen, hvor han tjente i flere aar. Han var imidlertid begyndt at stunde efter at komme tilbage til sin hjembygd igjen, hvor han havde sin fæstemø; da lod han sig i et uheldigt øjeblik overtale til at lade sig hverve til garden i Kjøbenhavn. Herbrand var en vakker karl, høi og sterkbygget, og officererne gjorde sig derfor megen umag for at bevæge ham til dette skridt. Sammen med 10, 12 andre fra Bergen drog han da til Kjøbenhavn, hvor han tjente i 5 aar. Siden kommanderedes han for andre fem aar til Rendsborg, hvor han blev ansat ved
