Frankrige som oppasser for en af de officerer, der tog volontørtjeneste i den franske arme. Siden havde han tjent keiseren, først som soldat, siden som livjæger og havde i dennes umiddelbare nærhed blandt andet gjort toget til Moskwa med. Efter keiserens fald havde han døiet meget i det fremmede land, men priste sig nu lykkelig i den stilling, han paa sine gamle dage havde fundet. Kun smertede det ham, at han under gjensynet af sit fædreland havde det vanskeligt for at udtrykke sig i sit modersmaal. Fra hvilken kant af landet, denne veteran var, og hvad han hed, kan jeg ikke mindes, skjønt flere af de træk, min farfader fortalte af hans livsførelse, staar tydelige for min erindring.
Ogsaa om andre nordmænd, der for kortere eller længere tid havde tjent under Napoleons faner, tør der leve sagn i bygderne. Kun om to saadanne har jeg fundet noget optegnet, nemlig om solungen Nils Noring af Eidskogen og vossingen Herbrand Olssøn Bakketun.
Nils Noring kom som ung gut i begyndelsen af dette aarhundrede til Kristiania, hvor han stod ud skomagerlæren. Siden vandrede han paa professionens vegne og maaske tillige af lyst til eventyr ud af landet, først til Kjøbenhavn og efter en tids ophold derfra til Hamburg. Straks efter at han var kommen til denne by, blev den beleiret af franskmændene og nødt til at kapitulere. Allerede i sine yngre aar havde Nils hang til sterke drikke, en feil, som fulgte ham gjennem hele livet. Heraf forstod franske hververe at benytte sig; en vakker dag, da Nils havde holdt en ganske forsvarlig svir, vaagner han som fransk soldat. Letlivet og ligeglad, som Nils stadig var, befandt han sig snart ret vel under bjørneskindschakoen, skjønt han
