voksne karle, men disse vilde ikke godvillig lade sig hverve, og andre to meldte, at de karle af tre sællandske alens høide, som fandtes ved deres regimenter, ikke var at persvadere at antage fremmede herrers tjeneste, medens de gjerne vilde træde ind i kongens garde i Kjøbenhavn.
Udfaldet var dog ikke saa slet endda. Oberst Rye havde uden nærmere varsel indsendt til Kristiania to karle, Ole Haraldssøn Green og Erik Anderssøn Gislerud, der begge var villige til at gaa i preussisk tjeneste. Den sidstnævnte blev kasseret af general Arnoldt. Den første derimod, som manglede en tomme paa tre alen, og som forlangte kapitulation paa 4 aar og 100 rigsdaler i hvervningspenge, anbefaledes til antagelse. Lidt høiere end denne var Peder Thorssøn Honnemyr af kaptein Scharnhorst’s kompagni af oberst Fiens regiment; men han forlangte ogsaa 150 rigsdaler i haandpenge, 4 rigsdaler i maanedlig løn og 6 aars kapitulation.
Blandt andre karle, som der ses at have været tale om at kommandere til at gaa i preussisk tjeneste, nævnes østerdølen Audun Embretssøn Sjøli af de søndenfjeldske skiløbere, der havde den respektable høide af 76 tommer, samt Gjermund Jørgenssøn Sæfreide og Knut Olssøn Sunde af andet vesterlenske regiment.
Foruden paa de under teksten citerede kilder er fremstillingen bygget paa aktstykker i rigsarkivets militære afdeling.
