offentliges midler. Alle disse kneb hjalp dog ikke; at give slip paa Ole Graff hverken vilde eller kunde de høistkommanderende generaler. Med hensyn til erstatning af statskassen for, hvad kjøbmændene maatte forlise paa ham, vilde de heller se til, hvad der paa høieste steder kunde udvirkes. Man havde i stedet for Ole Graff givet generalerne anslag paa den 19-aarige Søren Nilsen Haug af Odalen paa øvre Romerike. Han fik ogsaa marschordre og maatte lystre, skjønt han strittede imod, saa længe det stod i hans evne.
Da kong Fredrik IV saa hurtig som muligt vilde have sit mellemværende med preusserkongen op- og afgjort, maatte man den 4de juli ved skibsleilighed sende de fem karle ned til Kjøbenhavn, hvor de skulde melde sig hos generalmajor Staffeldt for der at træffe endelig aftale.[1]
Under 6te mai havde oberst Dietrichson anmeldt
- ↑ Den kapitulation, som var afsluttet med underofficer Peder Bue, var dateret den 5te juli 1724 og lød saaledes:
»Deres kongl. majestæts til Danmark og Norge pp. kommanderende generaler udi Norge saa og generalkrigskommissær sammesteds gjøre vitterligt,
at eftersom nærværende Peder Bue sig godvillig haver engageret udi Deres majestæt kongen af Preussens tjeneste som grenader paa seks aar, saa i følge af vores allernaadigste konges ordre forsikres ermeldte Peder Bue ved denne kapitulations patent, at han ei alene skal nyde udi Kjøbenhavn, naar han der ankommer, de belovede haandpenge 100 rdr. men endogsaa naar ermeldte seks aar under allerhøistbemeldtehs. majestæt kongen af Preussens grenader-korps ærlig, tro og redelig haver udtjent, da igjen, skjønt han ei selv længere godvillig vil tjene, at blive forafskediget.«
De fire andre patenter var enslydende med dette.
