vider i det mord, som straks over nytaar paa foranstaltning af en kaptein Hals var bleven begaaet paa en løitnant Linde. Peder Bue holdtes just i arrest, og hans udsigter i hjemmet var sagtens ikke de lyseste, saa det nok tør være rimeligt, at den amnesti, som forespeiledes ham, har havt den afgjørende indflydelse paa hans bestemmelse Af de betingelser, han opstillede, kjendes kun, at han «submitterer sig om mere gage, siden han her tilforn har faaet underofficers tractemente». Det er troligt nok, at han fik dette forlangende opfyldt.
Ole Graff, der stod som grenader ved kaptein Helms kompagni af oberst Brockenhuus’s regiment, havde slet ingen lyst til at drage ud af landet og stred imod i det længste Men der var nok neppe spørgsmaal om, hvad man lystede eller ikke lystede; thi – udtaler de høistkommanderende generaler – »vi er af de tanker, at kongelig majestæts undersaatter maa gaa, hvor deres konge og herre befaler«. Ole Graff var tømmerhugger af profession og drev ved siden heraf en liden skræppehandel. Han havde taget varer paa borg hos tre forskjellige kjøbmænd i Kristiania til et beløb af 300 rdlr., og disse var lidet fornøiede ved denne udsigt til aldeles at miste sit tilgodehavende; det lader heller ikke til, at Ole Graff har gjort dem illusioner i saa henseende De indgik da med en forestilling til de høistkommanderende generaler om, at Ole Graff enten maatte fritages for at gaa i preussisk tjeneste eller i det mindste blive permitteret paa 14 dage eller tre uger for at reise til Gudbrandsdalen, saa hans ind- og udgjæld kunde være bragt i rigtighed, før han forlod landet. I modsat fald vilde de nedlægge paastand paa at faa sit tilgodehavende udredet af det
